Hvem er du?
Du er dynamisk og handlekraftig projektleder, der drives af udfordrende anlægsprojekter og godt samarbejde. Du har erfaring inden for anlægsarbejde og ved, hvordan man skaber struktur og tydelig kommunikation i et projekt.
Din solide ledelsesstil inspirerer og motiverer dine kolleger, og du kan opbygge stærke relationer med kunder og leverandører. Du er løsningsorienteret og tager forandringer i stiv arm – og så har du altid fokus på at imødekomme kundernes behov.
Som projektleder hos os får du ansvaret for den daglige ledelse af flere projekter, samt et dygtigt team af medarbejdere. Det er vigtigt, at du kan stå i spidsen for projekterne, samtidig med, at du formår at motivere og engagere dine kolleger. Hos Søren Kristiansen tror vi på, at vi når vores mål gennem et stærkt fællesskab og sammenhold.
Hvad skal du bidrage med i ESKAS?
- Skabe en sikker arbejdsplads ved at overholde standarder og regler inden for sikkerhed og sundhed
- Bidrage til trivsel og skabe en positiv arbejdskultur, hvor vi alle kan vokse og trives.
- Udarbejde projektplaner, tidsplaner og projektstrategier og drive dem i mål.
- Sikre gnidningsfri kommunikation og forventningsafstemning med vores kunder.
- Løse tekniske udfordringer inden for jord, kloak og belægning.
- Bruge dit købmandskab til at indgå aftaler med leverandører og samarbejdspartnere.
- Sørge for dokumentation og kvalitetssikring
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig en hverdag fyldt med spændende udfordringer. Vores projekter varierer i størrelse og varighed, så du vil aldrig kede dig. Hos os får du ansvar, indflydelse og frihed til at udfolde dine lederegenskaber, og vi værdsætter dine meninger og holdninger. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor vi sætter fokus på ledelse, udvikling og medarbejdernes trivsel.
Hvem er vi?
ESKAS er en stærk organisation med omkring 50-60 dedikerede medarbejdere, der har hovedkontor i Holbæk. Vi tror på, at vores succes er drevet af vores fællesskab, kompetencer og ordentlighed. Vi er et datterselskab til Holbøll A/S, som i dag råder over 220 medarbejdere. De har specialiserede byggeteams og en stærk økonomisk og teknisk kapacitet. Du kan også følge os på Facebook og LinkedIn.