Leder du efter nye udfordringer?
Kontakt vores afdelingschef Allan Løfwall-Johansen
E-mail: alj@soeren-kristiansen.dk
Mobil: +45 31 56 25 28
Bliv en del af Entreprenør Søren Kristiansen A/S
Hos Entreprenør Søren Kristiansen søger vi altid dygtige folk, der kan være med til at sikre den positive udvikling.
Vi søger specielt dig, der er engageret, proaktiv og har lysten til at lære. Vi søger ofte nye kollegaer inden for disse områder:
- Projektledere
- Formænd og -kvinder
- Anlægsstruktører
- Maskinførere
Vi tager hånd om vores medarbejdere, og vi er stolte over, at vi har medarbejdere, der har været hos os i mange år. Uanset om du er en ny, passioneret leder eller erfaren struktør, så er det jeres erfaring og engagement, der tillader Entreprenør Søren Kristiansen at drømme stort.
Hvis vores værdier og arbejdsgang passer til dig, så kom og hjælp os med at blive en vigtig brik i vores fælles indsats for at lægge an til fremtiden.
Du vil opleve en dagligdag i trygge rammer, hvor du kan vokse og lære et håndværk, som skaber værdi for dig og dine medmennesker.
Du kommer til arbejde sammen med kolleger, der vil være der som støtte og sætte dig godt ind i de forskellige opgaver. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Men vi forventer, at du har god vilje og lyst til at bruge hænderne.
Arbejdsmiljø og trivsel
Størstedelen af vores medarbejdere har høj anciennitet, og vi er af den opfattelse, at det skyldes, at vi altid arbejder på at effektivisere, men ikke besværliggøre deres arbejdsgange; at vi sikrer dem varierende arbejdsopgaver og efteruddannelse; og at vi sammensætter alle byggeteams, så de både fagligt og socialt supplerer hinanden.
Hos Entreprenør Søren Kristiansen går vi op i vores faglige kompetencer og tilbyder altid det bedste af det bedste inden for anlægsarbejdet til vores kunder. Men vi ved også godt, at din motivation ikke kun kommer af hårdt arbejde, men især af arbejdsglæde, fællesskab og godt samarbejde med kollegerne. Tillid er kernen i samarbejdet mellem vores projektleder og timelønnede. Vi forventer, at du yder optimalt, og til gengæld kan du forvente, at vi altid prioriterer din trivsel og udvikling. I sidste ende er det det gode samarbejde, der afgør, at vi kan levere et godt produkt til vores kunder.