Referencer

Overpumpning i Roskilde

ESKAS har lagt nye Ø900 spildevandsledninger og fjernvarme i Roskilde.
  • Bygherre
    Fors A/S
  • Rådgiver
    IGS Rådgivende Ingeniører ApS
  • Underentreprenør
    Entreprenør Søren Kristiansen
  • Udførelse
    2025
Projektforløb
Udfordringen var, at der kun var otte døgn til at udskifte hele den gamle stitunnel med en ny, mens vi i tæt samarbejde med Dansk Overpumpning skulle sørge for at holde arbejdsområdet tørt. Det betød, at vi lavede en midlertidig overpumpning over de spærrede togspor, hvor vi omdirigerede de eksisterende fjernvarme samt regn- og spildevandsrør, der lå nedgravet under tunnelen. Det hele lykkedes: Det første tog kørte planmæssigt over de nyanlagte skinner. Efterfølgende har vi lagt to nye Ø900 spildevandsledninger samt fjernvarme igennem den nye stitunnel. Arbejdsområdet var ekstremt snævert, fordi vi samtidig var nødt til at have overpumpningen med igennem tunnelen, hvilket gjorde det svært for vores folk at komme til.
Projektet 
i tal
  • 64 meter
    Ø900 spildevandsledning
  • 35 meter
    midlertidig trykledning
  • 20 meter
    Ø110 spildevandsledning
  • 335 tons
    sandfyld i tunnel
Formål
I løbet af sommeren 2025 skulle togsporene ved Høje Taastrup Station og stitunnelen under jernbanen ved Præstemarksvej i Roskilde udskiftes. Stitunnelen var gammel, hvor de ældste betonvægge var fra 1916 og uden armering. Det var derfor nødvendigt at forny den, og arbejdet med at udskifte tunnelen var ganske omfattende.
spildevandsledninger

Våde udfordringer

Det er ikke hver dag, vi i ESKAS er tilknyttet så omfattende et projekt, som det på Præstemarksvej. Stemningen var intensiv på arbejdsområdet, fordi alle arbejdede med det fælles, udfordrende mål, at vi skulle klare det på bare otte dage.

Vejrudsigten blev tjekket mange gange i løbet af de otte dage, hvor vi havde ansvaret for at holde arbejdsområdet tørt. Selvom sommeren har været tør de fleste dage, så udfordrede tre gange skybrud vores overpumpningsløsning. Det resulterede i, at vi i perioder pumpede mere end 700 l/s regn- og spildevand igennem overpumpningen.

Projekterfaringer

Fors Orø
Søren Schou
Projektleder i Fors A/S

Vi har haft et godt samarbejde med Entreprenør Søren Kristiansen, ligesom vi har haft med Banedanmark, MT Højgaard og Dansk Overpumpning. Det krævede præcis planlægning og tæt koordination hele vejen igennem.

Når man kun har otte døgn til at udskifte en tunnel og samtidig skal
holde arbejdsområdet tørt under skybrud, skal alt spille. Det gjorde
det, og det er vi stolte af.

Tobias Hansen
Anlægsstruktørlærling i ESKAS

Det var et helt andet projekt end det, vi normalt laver. Arbejdsområdet var snævert, fordi vi skulle igennem tunnelen, og det begrænsede, hvilke maskiner vi kunne bruge. Vi måtte også stoppe arbejdet under et dobbelt skybrud og hjælpe Dansk Overpumpning med at få pumperne op at køre igen. Alligevel holdt vi produktiviteten oppe, og samarbejdet fungerede rigtig godt.

Privatlivspolitik

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.