Efter godt tyve år var det tid til at prøve nye udfordringer.
At der så medfulgte gode kolleger, tilfredse bygherre og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, det er bare et kæmpe plus.
Vi har en fælles forståelse for, hvad der kendetegner en god og ordentlig arbejdsplads. Og det her fælles værdisæt er en af grundene til, at jeg takkede ja til stillingen i Holbøll V. Entreprenør Søren Kristiansen.

 

Det er mere end 30 år siden, jeg startede som rørlægger i Gentofte Kommune.

Efter ti år endte jeg med en kloakmesteruddannelse, som jeg så tog med mig videre til Dalsgaard og Barslund, hvor jeg startede som formand. Her blev jeg fra dag ét kastet ud i en firmabil og videre ud på pladserne, hvorfra det så bare var ‘learning by doing’.

Sammenlagt blev det til en god, mindeværdig rejse på næsten 20 år, hvor jeg havde skiftende ledelsesmæssige ansvarsområder som byggeleder, projektleder og projektchef. Jeg har arbejdet sammen med mange dygtige og inspirerende mennesker, der ikke var bange for at lære fra sig. Friheden, jeg havde til at være nysgerrig på alle tilgangsvinkler til arbejdslivet og livet i sig selv, har helt sikkert gjort mig til en bedre kollega og leder.

 

Jeg forsøger at give vores medarbejdere samme frihed.

Vi udvikler og bygger løbende på efter kvalifikationer og nysgerrighed. Det er vigtigt for mig, at jeg giver noget tilbage til mine kolleger, så jeg forsøger at lære fra mig og tage ansvar. Nye projektledere og formænd har brug for en støtte i opstartsfasen, og vores lærlinge har brug for en mentor gennem hele deres lærlingeforløb. Holbølls mentorordning er stadig under udvikling, og jeg bidrager så godt jeg kan med mine erfaringer, ikke kun som rørlægger og projektleder, men også som sensor for kloak- og struktøruddannelsen.

Det er vigtigt at alle i fællesskabet deler ud af sine erfaringer og lærer fra sig. Men det er lige så vigtigt at suge til sig, når kollegerne forsøger at lære fra sig. Og det uanset, om du er rørlægger eller ingeniør. Du har en forkert indgangsvinkel, hvis du kommer og tror, at du er ‘verdensmester’ og kan mere end de andre. Vi er en enhed og fællesskabet løser opgaven sammen fra start til slut.

 

Jeg har ved flere lejligheder hørt at jeg gør tingene på min måde!

Jeg arbejder med mennesker og næres af at skabe resultater. Men der er ikke nogen der har sagt, at jeg skal nå et bestemt mål – ikke endnu i hvert fald. Som ny afdelingschef har jeg egentlig bare fået det hele forærende, og ser det som en god udfordring at skabe resultater og godt sammenhold.

Rækker mine evner ikke, og jeg kan spotte en der kan, viger jeg gerne pladsen og tager en skridt til siden. Det er ikke et must for mig at være lederen. Men har jeg først sagt ja og ‘committed’ mig til et projekt, så kører jeg den hele vejen for at få løst opgaven. I den sammenhæng er stillingsbetegnelsen ligegyldig. Det er rejsen og målet som driver mig.”

 

Allan Løfwall Johansen, afdelingschef Entreprenør Søren Kristiansen lille