Vi har rygende travlt i Entreprenør Søren Kristiansen A/S og søger derfor flere engagerede håndmænd/kvinder til vores projekter på Sjælland, primært i Holbæk-området.

Du vil have mange forskellige opgaver på arbejdspladsen, fx skilteopsætning, gravearbejde, dumperkørsel og andet forefaldende arbejde. Du vil få en dagligdag i et sikkert arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er uformel, og alle spiller en vigtig rolle i arbejdets udførsel. Brænder du for, at dine opgaver bliver løst til tiden og med et godt resultat? Så læs videre herunder.

 

Vi søger dig, der:

  • Har kørekort B
  • Er motiveret for at lave et godt stykke arbejde
  • Er mødestabil og klar på udfordrende opgaver
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du er også en imødekommende person, der kan trives i et travlt og foranderligt arbejdsområde

Vi ser det som et plus, hvis du allerede har erfaring fra anlægsbranchen, men det er ikke et krav. Det kan også være, du har erfaring fra landbruget eller noget helt tredje. Vi forventer ikke, du kan det hele fra dag ét, men vi forventer, at du har god vilje og lyst til at bruge hænderne.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En varierende hverdag fyldt med spændende udfordringer
  • Dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger og fokus på medarbejdertrivsel
  • Muligheder for at udvikle dine færdigheder og kompetencer
  • En uformel omgangstone
  • Stillingen er på fuldtid og der vil være firmabil til rådighed samt firmatelefon

Vores projekter varierer i størrelse og varighed, så du vil aldrig kede dig. Vi tilbyder frihed under ansvar og en aktiv hverdag med gode kollegaer, og hvor der er en god samarbejdsånd i sjakket. Vi sætter sikkerhed og godt arbejdsmiljø højt.

 

Hvem er vi?

Søren Kristiansen er en stærk organisation med omkring 50-60 dedikerede medarbejdere. Vi tror på, at vores succes er drevet af vores fællesskab, kompetencer og ordentlighed.
Vi er et datterselskab til Holbøll A/S, som i dag råder over 220 medarbejdere. De har specialiserede byggeteams og en stærk økonomisk og teknisk kapacitet. Entreprenør Søren Kristiansen A/S har adgang til alle organisationens ressourcer, hvilket gør det muligt at investere i specialudstyr, videreuddanne medarbejderne og derved udføre langt flere forskellige og omfattende projekter med minimal involvering af eksterne samarbejdspartnere.

 

Er du interesseret?

Søg stillingen ved at sende ansøgning og CV til job@soeren-kristiansen.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores afdelingschef, Allan Løfwall-Johansen, på tlf. 3156 2528.

Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende.

Tiltrædelse: Snarest muligt.