Vi søger engagerede håndmænd/kvinder til vores projekter på Sjælland, primært Nord- og Vestsjælland.

Som håndmand/kvinde vil du have mange forskellige opgaver på arbejdspladsen, fx skilteopsætning, gravearbejde, dumperkørsel og andet forefaldende arbejde.
Du får en dagligdag i et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er uformel, og alle spiller en vigtig rolle i arbejdets udførsel.


Vi søger dig, der:

  • Har kørekort B
  • Er motiveret for at lave et godt stykke arbejde
  • Er mødestabil og klar på udfordrende opgaver
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Erfaring fra anlægsbranchen eller landbruget er en fordel
  • ‘Vejen som arbejdsplads’ er et plus, men ikke et must


Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Projekter, der varierer i størrelse og varighed, så du vil aldrig kede dig
  • Frihed under ansvar
  • En varieret hverdag fyldt med spændende udfordringer
  • Muligheder for at udvikle dine færdigheder og kompetencer
  • En uformel omgangstone
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerende kollegaer og fokus på medarbejdertrivsel
  • Fokus på sikkerhed og godt arbejdsmiljø
  • Stillingen er på fuldtid, og der vil være firmabil til rådighed samt firmatelefon

 

Hvem er vi?
Søren Kristiansen er en stærk organisation med omkring 50-60 dedikerede medarbejdere. Vi tror på, at vores succes er drevet af vores fællesskab, kompetencer og ordentlighed.
Vi er et søsterselskab til Holbøll A/S, som i dag råder over 220 medarbejdere. De har specialiserede byggeteams og en stærk økonomisk og teknisk kapacitet. Entreprenør Søren Kristiansen A/S har adgang til alle organisationens ressourcer, hvilket gør det muligt at investere i specialudstyr, videreuddanne medarbejderne og derved udføre langt flere forskellige og omfattende projekter med minimal involvering af eksterne samarbejdspartnere.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på tlf.: 70 23 33 86 (hverdage 7.00-16.00).

Ansøgning: Du kan enten ringe til os på tlf. 70 23 33 86  og tage en snak om dine muligheder, ellers send din ansøgning og CV til job@soeren-kristiansen.dk.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi ansætter, når vi finder de rigtige.