Over de kommende år skal motortrafikvejen mellem Allerød og Hillerød omdannes til motorvej.
Holbøll har vundet kontrakten hos Vejdirektoratet på to broer, der skal udvides i forbindelse med Hillerødmotorvejens forlængelse. I den forbindelse har Holbøll vist os som datterselskab tiltro ved at lade os stå for udførelsen af opgaven.
Opgavelisten er lang, men vi er heldigvis i godt selskab med Vejdirektoratet som bygherre og Holbøll som samarbejdspartner.
I hele juli har vi arbejdet i døgndrift for at sikre, at generne for området minimeres så meget som muligt. Vores teams har arbejdet med høj intensitet, og vi har allerede opnået flere store milepæle:
🔹Brodækket er færdigstøbt
🔹Regnvandsledningen er lagt under jernbanen
🔹Gjort klar til pælefundering
🔹Etableret sugespidser
🔹Påbegyndt jordindbygningen til de nye ramper
“Vi har arbejdet i døgndrift for at kunne bryde de eksisterende betonkonstruktioner ned og bygge en ny bro på 28 dage, alt imens der kørte gennemkørende tog,” fortæller projektleder Andreas Bøge. “Det har været en udfordrende opgave, men vi er stolte af arbejdet og ikke mindst indsatsen fra vores kollegaer.”
Broudvidelsen over lokalbane omfatter:
• Udvidelse af eksisterende bro med helt ny konstruktion
• Nyt afvandingssystem inkl. en Ø800-ledning under banen ved underpresning
• In-situ støbning af to fløjvægge og sætningsplader ved broenderne
• Installation af præfabrikerede OT-bjælker og overbeton
• Autoværn og belægning
Broudvidelsen over Lyngevej omfatter:
• In-situ støbt brokonstruktion
• Pælefundering og interimsafstivning mod eksisterende bygværk
• Nyt afvandingssystem
• Nyt vejtracé på underført vej
• Trafikafvikling under konstruktion
Al betonarbejde udføres af Holbøll, mens vi udfører jordarbejder, afvanding og belægning.